På casebase.dk ser vi fra tid til anden på nogle af de mere niche-orienterede erhverv, som findes i Danmark. I dag vil vi se på klokkemageren og dennes arbejde. Ikke mindst hvordan det har udviklet sig med tiden.
For mere information eller kontakt til fagfolk, se venligst: https://thubalka.dk/klokker/
Kirkeklokken – en vigtig del af datidens lokalsamfund
Hvis du tænker, at kirkeklokken blot har tjent et formål igennem historien, så tager du fejl. Set bort fra at kirkeklokken har været føde for kanoner via omsmeltning og brug til krigsføring, så har klokkerne spillet en meget central rolle i det danske samfund.
Før i tiden blev kirkeklokken ikke blot brugt til at kalde til gudstjeneste. Klokken havde også andre funktioner, som f.eks. at advare om brand og oversvømmelser. Desuden blev der ringet til andet end verdslige formål, da klokkerne under 2. verdenskrig så smukt ringede befrielsen ind.
Dette passede overraskende godt med kirkeklokkens historie, da biskoppen Paulinus – ifølge rygtet – engang blev vækket af engle på en eng omringet af blomsterne ’blåklokker’. Englene rørte blomsterne, så de ringede – og selv da englene fløj bort, fortsatte blåklokkerne med at ringe. På den måde blev klokken sidenhen et middel, som kunne kalde til bøn for at gøre op med den ondskab, som Paulinus mødte under sine rejser rundt.
Klokken ringede med andre ord ind, så ondskaben kunne drives bort.
Klokkerne i dag
Når man taler om klokker i dag, er det næppe noget, som vækker større begejstring i den brede befolkning. Men klokkerne har stadig stor betydning for mange.
Klokkerne anvendes naturligvis stadig som en vigtig del af ringninger i kirken – og dertil er der mange slotte og herregårde, som har store klokker. Disse fortæller ofte en historie og er tæt forbundet med hele sjælen omkring stedet.
Der findes derfor stadig klokkemagere i dag, som kan tage sig af at reparere disse klokker og vedligeholde dem.
Klokkemageren arbejder dog ikke helt som i gamle dage, da teknologien også er blevet en del af klokkens liv. F.eks. sker ringninger fra kirkeklokken i dag pr. automatik, og man kan indstille forskellige ’ringetoner’ (melodier), som klokken skal slå.
Dette sker via computerteknologi, hvor software håndterer igangsætninger og det der spilles, mens større ringeanlæg sørger for at få klokken sat i bevægelse.
Andre forhold, som f.eks. arbejdstilsynets vurdering af støj m.m., betyder naturligvis også, at der er fordele ved at afløse den manuelle indringning, foretaget af personer, med maskinelle kræfter.
